Midlertidig overnatning


Overnatninger på eksempelvis skoler, i idrætshaller eller i børnehaver skal meddeles til Byggeri og Ejendomme senest 14 dage før første overnatningsdøgn. Du kan læse mere om reglerne og meddele overnatningen via denne side.

Driftsansvarlig

Den driftsansvarlige på stedet, hvor der overnattes, bærer ansvaret for at udpege de lokaler, hvor der må overnattes. Samtidig skal den driftsansvarlige sikre sig, at alle regler overholdes, når overnatningen finder sted.

Regler

Der er nogle få regler, som skal overholdes, mens der overnattes i bygningen. Du skal bl.a. have tilgængeligt brandslukningsmateriel, ophængt brand- og evakueringsinstruks samt velfungerende og serieforbundne røgalarmer. Dine flugtveje skal være sikre og de brandmæssige forhold skal du kontrollere inden I overnatter på stedet. Hvis der overnatter mere end 150 personer skal du også have fast vågen vagt. Hvis I overnatter flere end 50 personer i et rum, skal der udarbejdes en belægningsplan.

Meddelelse

Din meddelelse om midlertidig overnatning skal indeholde følgende oplysninger:

  • Dato og længde for overnatningen.
  • Adressen for overnatningen.
  • Antal overnattende.
  • Kontaktperson under overnatningen.
  • Oplysning om hvorvidt der er fast vågen vagt ved den midlertidige overnatning.

Meddelelsen sendes via mail til byggeri@lolland.dk.  

Ved spørgsmål kan Byggeri og Ejendomme kontaktes på 54 67 64 50 eller ovenstående e-mailadresse.