Læs tidligere udsendte nyhedsbreve

Hallen i Holeby er klar

Oprettet: 02.09.2021

Udtalelse fra Michael Dan Hansen (Teknisk Service):

Håndværkerne i Holeby Hallen afslutter deres arbejde i den her uge (uge 35), herefter rykker rengøringen, og teknisk service ind, da der i sagens natur er en del oprydning, og ikke mindst rengøring efter denne nedlukning.

Lige før nedlukningen, havde vi nogle elektrikere, der var klar til at rykke ind i hallen, for at sætte nogle ”møller”  i loftet af hallen, i lighed med tilsvarende sat op i kommunens andre haller, dette måtte i udskydes til en frigivelse af hallen.

Disse møllers funktion, er at fordele luften og temperaturen i hallen, således at man kan sænke indblæsningstemperaturen, og alligevel have den samme temperatur i hallen. Ligeledes kan møllerne vendes så de kører den anden vej, hvilket betyder en let ”brise” som vil være behagelig i forbindelse med arrangementer mange personer, f.eks. Megafesten o.lign. Den sidste større bonus, er at der oven på møllerne er placeret et uv-lys, som skal slå evt. covid-19 bakterier i den luft, som den trækker op og sender ned igen. Det er helt sikkert ikke 100% den får fat på, men det er helt sikkert et godt og dokumenteret produkt, som kun kan være en fordel i disse tider.

Disse møller bliver sat op tirsdag og onsdag. Der vil være mulighed for ”overstyring” af disse møller, men alt dette kommer der nærmere om, når møllerne introduceres.

Går alt som planlagt, kan hallen tages i brug torsdag morgen den 9. september 2021.

Cafeteriet kan godt tages i brug fra i morgen fredag (den 3. september) dog må man ikke forvente at toiletter og gang er rengjort.