Nyheder

Sæsonbooking 2025/2026

Oprettet: 31.01.2025 12:20 Forfatter: Lolland Kommune

Nu er det igen blevet tid til, at I kan søge om lokaler, haller og udendørs anlæg for den kommende sæson, som starter den 1. august 2025 og slutter den 31. juli 2026.

OBS! Ansøgning af timer i Nakskov Idrætscenter (tørhallerne) skal fremover søges i Foreningsportalen.

Ansøgningen foregår elektronisk via Foreningsportalen https://foreningsportalen.lolland.dk/

Der er åben for ansøgning i perioden 1. februar til 31. marts 2025.

Ved opståelse af konflikter i hallerne, vil der blive afholdt halfordelingsmøder - nærmere info vil følge. 

Er der tildelte timer, som I alligevel ikke får brug for, skal I huske altid at afmelde disse, så andre kan få glæde af dem!

Hvis I har spørgsmål, behov for yderligere oplysninger eller hjælp til at ansøge er I meget velkomne til at kontakte Kultur- og Fritidssekretariatet på telefon 54 67 68 80 eller mail kulturogfritid@lolland.dk