Nyheder
Søg økonomisk støtte til begivenheder for internationale tilflyttere på Lolland
I disse år oplever Lolland Kommune en stigning i antallet af internationale tilflyttere. Det kan være en udfordring at være ny i et fremmed land og skabe nye relationer og føle sig som en del af lokalsamfundet. Derfor ønsker Lolland Kommune at støtte begivenheder, der hjælper de internationale tilflyttere med at integrere sig og lære både mennesker og lokalsamfundet at kende.
Derfor kan der nu søges om økonomisk støtte til at afholde begivenheder, der byder de internationale tilflyttere velkommen. Disse begivenheder kan spænde bredt – fra velkomstarrangementer, introduktion til det lokale foreningsliv, fællesspisning til kulturelle events.
Læs mere om puljen, og hvordan du søger på Lolland Kommunes hjemmeside.